Vil du undgå politiets stærekasser?

Hører du til blandt de mange, der ofte får fartbøder ude på vejene, så læs her, hvordan du undgår politiets fotofælder – de nye stærekasser står nemlig faste steder, og det er ingen hemmelighed, hvor de befinder sig.

Hvert år dræbes mange i trafikken. Tilbage i 1917 mistede 175 mennesker livet herhjemme, mens de befandt sig ude på vejene, hvilket er lavt sammenlignet med rekordåret 1971, hvor 1213 personer blev trafikdræbt.

Heldigvis er der sket et fald i den kedelige drabsstatistik, men uanset hvad er der stadig alt for mange mennesker, der mister livet bag rattet – og netop derfor indførte politiet de såkaldte stærekasser i 2018. I første omgang som en en forsøgsordning der løber over en årerække.

Stærekasserne er sat op over hele landet, men primært på de strækninger hvor risikoen for ulykker og for høj fart er størst. Forskellen fra tidligere fartindsatser er, at du her bliver advaret om, hvor stærekasserne befinder sig; inden du kommer til en stærekasse, møder du nemlig et blåt advarselsskilt, der fortæller dig, at du kan risikere at blive blitzet i en fartkontrol.

Hvorfor stærekasser?

Debatten om politiets fartkontroller har kørt i mange år. En del bilister har igennem årene beklaget sig over, at færdselspolitiet har fungeret som pengemaskine for statskassen, og derfor har politikerne de seneste år fokuseret mere på at få farten dæmpet end på at udstede bøder.

Et af tiltagene skyldes, at mange bilister tidligere fik deres arbejdsgiver til at betale fartbøderne, så de fortsat kunne køre så hurtigt, de ville, uden at det fik de store konsekvenser. Det fik i september 2005 politikerne til at indføre systemet med klip i kørekortet; klippet registreres i kørekortet, og det er gældende i tre år fra forseelsen bliver begået. Får du tre klip inden for tre år, mister du kørekortet og må til en orienterende køreprøve for fortsat at kunne køre lovligt rundt. Klippene gives ved grove overtrædelser som eksempelvis for høj fart og ulovlig kørsel i nødsporet på motorvejen, mens det at tale i mobiltelefon under kørslen for nyligt er kommet på listen over forseelser, der udløser et klip.

Med opsætningen af stærekasser forsøger politikerne igen at tage initiativer, der skal få bilisterne til at lette foden fra speederen. Tidligere befandt politiets fartkontroller sig ofte bag et sving eller en bakketop, og det gav færdselspolitiet mulighed for at indkassere mange bødepenge fra de travle bilister. Til gengæld hjalp det ofte ikke så meget på trafiksikkerheden, da de bøderamte bilister bare kørte videre, som de altid havde gjort. Derfor indførte daværende transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen stærekasserne i 2018. Ministeren udtalte dengang, at udenlandske erfaringer viser, at kombinationen af de stationære og de mobile fartkontroller er en rigtig god måde, at få bilisterne til at holde fartgrænserne og derved forbedre trafiksikkerheden.

Hvordan fungerer stærekasserne?

Når du kommer kørende i et område med stærekasser, vil du typisk møde et blåt advarselsskilt 150-250 meter før det sted, politiet har opsat måleudstyret. På nogle af skiltene vil der desuden være opsat en undertavle, der fortæller dig, hvor lang en strækning der måles på.

Et skilt kan både betyde, at der står en stærekasse, eller at politiet har sat manuel fartkontrol op – det er ikke så vigtigt. Det vigtige er derimod, at du sætter farten ned, så du både undgår en bøde og ikke er til fare for dig selv eller andre trafikanter.

Hvordan undgår du stærekasserne?

På blandt andet Vejdirektoratets hjemmeside kan du finde de 11 lokationer i Danmark, hvor stærekasserne er opsat. På de ni af lokationerne bliver billisterne målt i begge sider af vejen, mens der på de sidste to lokationer kun bliver målt i den ene side af vejen.

Har du ikke været forbi Vejdirektoratet, kan du som sagt bare holde øje med de blå advarselsskilte i vejkanten, der fortæller dig i god tid, at du længere fremme kan risikere at blive blitzet, hvis du kører med for høj fart.

Hvordan har stærekasserne virket?

Da stærekasserne blev opsat i 2018, var det som sagt som et forsøgsprojekt, og her i 2020 er det derfor muligt at konkludere på, om de fastmonterede fartkameraer bør blitze videre.

Hos bilejernes organisation FDM er kameraerne blevet taget godt imod. Afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk har udtalt, at FDM gerne ser, at antallet af stærekasser øges. Især på de strækninger hvor høj hastighed udgør et stort problem for trafiksikkerheden. Afdelingschefen tilføjer desuden, at det er vigtigt, at bilisterne bliver advaret med skilte både ved de fastmonterede stærekasser og ved fartkontroller foretaget med mobile fotovogne.

Vejdirektoratet, der har undersøgt brugen af stærekasserne, er også begejstret. Det viser sig nemlig, at stærekasserne får bilisterne til at sænke farten om ikke andet, så der hvor fartkameraerne er opstillet. Det har dog ikke været muligt at undersøge, om kameraerne har betydet færre ulykker.

Som et lille minus i forsøget har det været forbundet med teknisk bøvl, at få de mange stærekasser opstillet rundt omkring i landet, og kameraerne har desuden været udsat for hærværk af mere eller mindre karakter. Det udvendige glas er blevet smadret eller overmalet, mens udstyret indeni er blevet ødelagt i et enkelt tilfælde. Et andet uforudset problem har været, at udrykningskøretøjer også er blevet blitzet – stærekasserne kan nemlig ikke kende kende forskel på almindelige personbiler og hurtigtkørende ambulancer og brandbiler. De pågældende tjenester har efterfølgende været nødt til at bruge en masse ressourcer på at dokumentere, at der var tale om vigtig udrykningskørsel.

Er det første gang, der opstilles stærekasser?

Nej. De fastmonterede fartkameraer blev faktisk afprøvet i slutningen af 00’erne. Her blev ti stærekasser opsat rundtom på Sjælland. En rapport fra 2010 fra Danmarks Tekniske Universitet slog fast, at farten blev sænket omkring selve stærekassen med ca. fem km/t. i byområder og ni km/t. på landevejene. Desværre viste undersøgelsen også, at bilisterne satte farten op til det oprindelige omkring 450 meter efter, de havde passeret stærekassen.

Vil vi fortsat opleve stærekasser på vejene?

Noget tyder på, at stærekasserne er kommet for at blive. På trods af at de ind imellem bliver udsat for hærværk, eller simpelthen bare svigter rent teknisk, så viser undersøgelser, at de får bilisterne til at lette foden fra speederen de steder, hvor der bliver blitzet. Ved at advare bilisterne med opsatte skilte i god tid, ryger argumentet om, at fartkontroller er sat i verden for at fylde penge i statskassen. Dog kommer stærekasserne nok aldrig til at stå alene, da bilisterne blot vil køre for hurtigt de steder, hvor kameraerne ikke er opstillet – så uventede fartkontroller er stadig en del af virkeligheden, når du bevæger dig rundt i landskabet i din bil.

FAQ BOKS